
Demens er en af de mest omtalte sygdomme i Danmark — og samtidig én af de mindst forståede. Mange familier møder demens pludselig og uforberedt. Pludselig er der et lægebesøg, en diagnose, og så en hel verden af spørgsmål man ikke ved, hvor man skal begynde at finde svar på.
Denne guide er til dig, der er pårørende til én med demens, eller til dig der er bekymret for en forælder, en ægtefælle eller en ven. Her får du overblik over, hvad demens er, hvilke typer der findes, hvad du kan forvente og hvad du konkret kan gøre.
Hvad er demens?
Demens er ikke én bestemt sygdom. Det er en samlebetegnelse for en række tilstande, der alle påvirker hjernens evne til at fungere normalt. Fælles for dem er, at de gradvist forringer hukommelse, tankeevne, sprog, orienteringsevne og evnen til at klare hverdagen.
I Danmark lever over 90.000 mennesker med demens — og det tal ventes at stige i takt med, at befolkningen bliver ældre. Hvert år får knap 15.000 danskere stillet en demensdiagnose.
Det er vigtigt at understrege: demens er ikke en naturlig del af det at blive gammel. Det er en sygdom — og en sygdom der kræver opmærksomhed, udredning og hjælp.
• ⁃ Hvad er demens?
Hvad sker der i hjernen ved demens?
Når man taler om demens, handler det grundlæggende om, at hjerneceller skades eller dør hurtigere end normalt. Det sker af forskellige årsager alt efter typen af demens — men resultatet er det samme: de dele af hjernen, der styrer hukommelse, sprog, dømmekraft og adfærd, fungerer ikke længere optimalt.
Processen er langsom og oftest umærkelig i starten. Det er netop det, der gør demens svær at opdage tidligt — og svær at acceptere for den ramte og familien.
Hvornår er det demens — og hvornår er det normal glemsomhed?
Det er et af de spørgsmål, pårørende stiller allermest. Og det er forståeligt — for vi glemmer alle ting indimellem. Nøglen er mønstret og omfanget.
Normal glemsomhed kan være at glemme, hvor man lagde nøglerne, eller et navn man kender godt. Demens er, når man gentagne gange glemmer vigtige aftaler, ikke genkender familie eller ikke kan finde hjem fra velkendte steder.
| Tommelfingerregel | Hvis glemsomheden begynder at påvirke hverdagen, relationerne eller sikkerheden — så er det tid til at kontakte lægen. |
Hvad er de tidlige tegn på demens?
Jo tidligere demens opdages, jo bedre mulighed er der for at planlægge, tilpasse hverdagen og sikre den bedst mulige livskvalitet — for den ramte og for familien. Derfor er det værd at kende de tidlige tegn på demens.
Disse tegn på demens bør du ikke ignorere
De tidligste tegn på demens kan være subtile og nemme at bortforklare. Se efter mønstre over tid — ikke enkeltstående episoder:
- Gentagen glemsomhed: spørger om det samme igen og igen
- Vanskeligheder med at følge med i en samtale eller finde de rette ord
- Problemer med at planlægge eller gennemføre kendte opgaver som madlavning eller betaling af regninger
- Forvirring om tid og sted — ikke ved hvilken dag det er, eller hvor man befinder sig
- Ændringer i humør eller personlighed: bliver mere tilbagetrukket, mistænksom eller irritabel
- Problemer med at vurdere afstand eller skelne farver — synsforstyrrelser som ikke skyldes øjenproblemer
- Tab af initiativ: trækker sig fra sociale aktiviteter og interesser man tidligere elskede
- Vanskeligheder med at følge en opskrift, et budget eller en instruktion
Hvad gør man, når man er bekymret for demens hos sin forælder?
Det første og vigtigste skridt er at kontakte den praktiserende læge. Lægen kan foretage en indledende undersøgelse og vurdere om der er grundlag for videre udredning.
Som pårørende kan du forberede dig ved at notere konkrete eksempler på den adfærd, du er bekymret for — hvornår det skete, hvad der skete, og hvor hyppigt. Det giver lægen et langt bedre grundlag end en generel fornemmelse af, at noget er galt.
Husk: det er ikke at svigte sin forælder at søge hjælp. Det er præcis det modsatte.
Hvilke typer demens findes der?
Demens er ikke én ting. Der findes flere typer demens, og de adskiller sig fra hinanden i årsag, symptomer og forløb. Det har stor betydning for, hvad man kan forvente — og hvilken hjælp og støtte der er relevant.
Herunder finder du en oversigt over de otte mest kendte typer af demens. Klik på linket ved hver type for at læse den fulde guide.
| Alzheimer og demens | Den mest udbredte form for demens. Skyldes ophobning af proteiner i hjernen. Starter typisk med hukommelsessvigt. | Læs guiden om Alzheimer og demens |
| Vaskulær demens | Opstår når blodforsyningen til hjernen svigter — f.eks. efter blodpropper. Forløbet kan være trappetrinspræget. | Læs guiden om vaskulær demens |
| Lewy body demens | Kendetegnet ved synshallucintationer, søvnforstyrrelser og parkinsonlignende symptomer. Stilles ofte sent. | Læs guiden om Lewy body demens |
| Frontotemporal demens | Rammer frontallapperne — de dele af hjernen der styrer personlighed og adfærd. Ses ofte hos yngre. | Læs guiden om frontotemporal demens |
| Parkinsons med demens | Nogle med Parkinsons sygdom udvikler med tiden også demens. De to tilstande stiller særlige krav til støtten. | Læs guiden om Parkinsons og demens |
| Blandet demens | En kombination af to eller flere demenstyper — oftest Alzheimer og vaskulær demens. Meget hyppig hos ældre. | Læs guiden om blandet demens |
| Alkohol og demens | Langvarigt, højt alkoholforbrug kan skade hjernen permanent og føre til en form for demens kaldet Korsakoff. | Læs guiden om alkohol og demens |
Hvad spørger man egentlig om — når alt er kaos?
Når en diagnose rammer familien, er det svært at vide, hvad man skal spørge om — og hvad man slet ikke vidste, man havde brug for at vide. Dette spørgeskema samler de vigtigste spørgsmål til lægen, klinikken og kommunen.

Hvordan stilles en demensdiagnose?
En demensdiagnose stilles ikke fra den ene dag til den anden. Det er en proces der typisk forløber over uger til måneder, og som involverer flere fagpersoner.
Hvad sker der, når lægen mistænker demens?
Forløbet starter som regel hos den praktiserende læge, der foretager en indledende samtale og enkle kognitive tests. Hvis der er mistanke om demens, vil lægen henvise til videre udredning — typisk på en hukommelsesklinik eller et demensudredningscenter.
Her vil et tværfagligt team gennemføre en række undersøgelser:
- Neuropsykologisk testning — vurdering af hukommelse, sprog, koncentration og problemløsning
- Blodprøver — for at udelukke andre årsager som vitaminmangel eller stofskifteproblemer
- Scanning af hjernen — MR- eller CT-scanning for at se hjernens struktur og eventuelle forandringer
- Samtaler med både den undersøgte og pårørende
Udredningen tager typisk 2-4 måneder fra første lægebesøg til diagnose.
Hvad kan du som pårørende gøre under en demensudredning?
Din rolle som pårørende er vigtigere end du måske tror. Du ser din forælder eller ægtefælle i hverdagen — og det giver dig et indblik, som lægerne ikke har.
- Skriv dine observationer ned: konkrete eksempler på adfærd der bekymrer dig, med datoer
- Tilbyd at deltage i lægesamtalen — mange med begyndende demens bagatelliserer symptomerne i mødet med en fagperson
- Spørg til praktiske ting: hvad sker der, hvis diagnosen stilles? Hvad er næste skridt?
- Vær tålmodig — ventetid og usikkerhed er svær, men udredningen tager tid af en god grund
Hvad sker der, når et familiemedlem får en demensdiagnose?
Den dag diagnosen stilles, kan føles som om verden holder op med at dreje. Mange pårørende beskriver en blanding af lettelse over endelig at have et svar — og en overvældende sorg over det, der venter.
Begge følelser er helt normale. Og begge er rigtige.
De første skridt ved en demensdiagnose i familien
Når chokket har lagt sig, er der en række praktiske ting der bør sættes i gang — helst mens din pårørende stadig er i stand til at deltage i beslutningerne:
- Fuldmagt: sørg for at den nødvendige juridiske fuldmagt er på plads, så du kan handle på vegne af din pårørende når det bliver nødvendigt
- Økonomi og bank: afklar hvem der fremover håndterer regninger og bankkontakt
- Bolig: er den nuværende bolig egnet til det fremtidige behov? Hvornår skal man begynde at overveje alternativer?
- Plejetestamente: overvej om din pårørende ønsker at udarbejde et plejetestamente mens vedkommende stadig er i stand til det
- Kommunen: kontakt kommunens demenskoordinator — de kan vejlede om tilbud og støttemuligheder
- Netværket: hvem ved hvad? Hvem hjælper med hvad? At fordele opgaverne tidligt sparer mange konflikter senere
| Vigtigt | Start på disse opgaver mens din pårørende stadig kan bidrage til beslutningerne. Det giver langt bedre udgangspunkt for alle parter. |
Hvornår skal man overveje plejehjem ved demens?
Det er et spørgsmål de fleste pårørende er bange for at stille — men det er et vigtigt og nødvendigt spørgsmål at have med sig fra starten.
Der er ikke ét rigtigt svar. Men de fleste fagfolk peger på, at man bør begynde at overveje plejehjem, når den demente ikke længere er tryg alene, når natteuro er udtalt, eller når du som pårørende er ved at bryde ned.
Processen med at søge og vente på en plejehjemsplads — visitation, papirarbejde, flytning — kan tage måneder. Det er en god idé at gøre sig bekendt med processen lang tid inden du forventer at få brug for den.
Hvad er livet med demens — for den ramte og for pårørende?
At leve med demens i familien er er mere et maraton end et sprint. Sygdommen udvikler sig over tid, og hverdagen ændrer sig gradvist. Det der virker i dag, virker måske ikke om seks måneder.
Sådan påvirker demens hverdagen — for den syge og familien
I de tidlige stadier af demens kan mange stadig leve et forholdsvis selvstændigt liv med den rette støtte. Men efterhånden som demens udvikler sig, vokser behovet for hjælp — med personlig pleje, madlavning, medicin, økonomi og sikkerhed.
For den ramte kan det opleves som frustrerende og skamfuldt at miste evner, man tidligere tog for givet. Det er vigtigt at bevare værdighed og selvbestemmelse så længe som muligt.
For pårørende kan det betyde en gradvis overtagelse af ansvar, der kan føles ensom og overvældende — særligt for dem der er den primære hjælper.
Hvilken hjælp kan man få til en pårørende med demens?
Der findes en række støttemuligheder — både fra kommunen og privat:
- Kommunal hjemmehjælp: praktisk hjælp og personlig pleje bevilget af kommunen efter visitation
- Aflastning: midlertidigt ophold på plejehjem eller dagcenter, så pårørende kan få en pause
- Demenskoordinator: de fleste kommuner har en demenskoordinator der kan rådgive og vejlede
- Pårørendegrupper: mange finder det enormt værdifuldt at tale med andre i samme situation
- Privat assistance: for opgaver kommunen ikke dækker — papirarbejde, ledsagelse, praktisk hjælp og koordinering
Har du brug for hjælp til en pårørende med demens?
Mange pårørende forsøger at klare det hele selv. Det er forståeligt — men det er sjældent holdbart over tid.
Jeg hedder Siff Lenore Stütz. Jeg er selv pårørende og har stået præcis i den situation, du måske befinder dig i nu — med en plejemor med Alzheimer og en far der begge skulle på plejehjem næsten samtidig, i hver sin ende af landet.
Det er den erfaring, der ligger bag Lenore’s Assistance. Jeg hjælper pårørende til ældre og demente med alt det praktiske og administrative, der hober sig op: visitation, papirarbejde, koordinering, flytning, ledsagelse og overblik.
Du bestemmer — jeg tager hånd om det, der fylder.
| Ring til Siff – 61 30 11 64 | — eller book en uforpligtende samtale. |

Skal vi tage en snak?
Jeg ved, at der kan være mange spørgsmål, der trænger sig på – måske føler du dig usikker på, hvor du skal starte, eller hvordan du kommer videre. Book en tid i min kalender, så vi kan tage en uforpligtende samtale og finde klarhed sammen. Uanset hvad du står med, er jeg her for at hjælpe
Du er velkommen til at booke en samtale i min kalender. Du vil blive ringet op på den angivne dato og tidspunkt.
Ofte stillede spørgsmål om demens
Er alzheimers og demens det samme?
Nej — men alzheimer er den hyppigste form for demens. Demens er paraplybetegnelsen for en lang række hjernesygdomme, og alzheimer tegner sig for ca. 60-70% af alle demenstilfælde. Man kan altså godt have demens uden at have alzheimer, men alzheimer fører altid til demens.
Hvor mange danskere har demens?
Over 90.000 danskere lever i dag med en demensdiagnose. Hvert år diagnosticeres ca. 15.000 nye tilfælde. Antallet forventes at stige markant i de kommende årtier i takt med en aldrende befolkning.
Kan man forebygge demens?
Man kan ikke forebygge demens fuldt ud, men forskning tyder på at visse livsstilsfaktorer reducerer risikoen: regelmæssig motion, et aktivt socialt liv, god søvn, et varieret kostindtag og behandling af forhøjet blodtryk og diabetes. Hvad der er godt for hjertet er generelt godt for hjernen.
Hvad er forskel på demens og normal glemsomhed?
Normal aldersrelateret glemsomhed er at glemme et navn man kender, eller miste nøglerne. Demens er kendetegnet ved at glemsomheden påvirker hverdagen gentagne gange — man glemmer vigtige aftaler, genkender ikke familie eller kan ikke finde hjem fra velkendte steder. Kontakt din læge hvis du er i tvivl.
Hvornår skal man søge plejehjem ved demens?
Der er ikke én rigtig grænse. De fleste fagpersoner peger på, at det bør overvejes, når den demente ikke længere er tryg alene, hvis natten er præget af uro og vandring, eller hvis pårørende er ved at bryde ned. Processen med visitation og venteliste tager tid — det er en god idé at orientere sig tidligt.
Hvad er et plejetestamente — og har man brug for det ved demens?
Et plejetestamente er et dokument, hvor man på forhånd giver udtryk for sine ønsker til fremtidig pleje og behandling — f.eks. om genoplivning, smertebehandling og boligform. Det er ikke juridisk bindende, men vejledende for sundhedspersonalet. Ved demens er det en god idé at udarbejde det mens den pårørende stadig er i stand til det.

