Alt du skal vide om vaskulær demens

Vaskulær demens er Danmarks næststørste gruppe af demenssygdomme  — og alligevel er den mange pårørende slet ikke bekendt med, før diagnosen rammer. Det er en sygdom, der opstår gradvist, og som kan forveksles med andre tilstande i lang tid.

Denne guide er til dig der er pårørende til én med vaskulær demens — eller til dig der er bekymret og vil forstå, hvad sygdommen egentlig indebærer. Du får her et samlet overblik over symptomer, årsager, stadier og hvad du som pårørende konkret kan gøre. Læs også den store guide alt du skal vide om demens

Hvad er vaskulær demens?

Vaskulær demens er en samlebetegnelse for demenssygdomme, der opstår, når hjernens blodforsyning svigter. Når dele af hjernen ikke får tilstrækkeligt blod — og dermed ilt og næring — begynder hjernecellerne at dø. Det er dette tab af hjerneceller, der fører til de symptomer, vi forbinder med vaskulær demens.

Vaskulær demens kan opstå pludseligt efter et større slagtilfælde, eller gradvist over tid som følge af mange små, umærkelige blodpropper i hjernen. Den gradvise form er oftest den sværeste at opdage tidligt — netop fordi forandringerne sker langsomt.

I Danmark tegner vaskulær demens sig for omkring 25% af alle demenstilfælde og er dermed den næst hyppigste demenstype efter Alzheimers sygdom, som Nationalt Videnscenter for Demens bekræfter. Det betyder at titusindvis af danskere og deres familier lever med denne diagnose.

Hvad sker der i hjernen ved vaskulær demens?

Hjernen er afhængig af en konstant og stabil blodforsyning. Når blodkar i hjernen beskadiges eller blokeres — af blodpropper, åreforkalkning eller forhøjet blodtryk — stopper blodtilførslen til de berørte områder.

De hjerneceller, der rammes, dør inden for få minutter, hvis blodforsyningen afbrydes helt, eller svækkes gradvist, hvis blodtilførslen blot er nedsat over lang tid. Hvilke funktioner der påvirkes afhænger af præcis hvilke dele af hjernen, der rammes.

Det er netop derfor vaskulær demens kan arte sig meget forskelligt fra person til person. To mennesker med samme diagnose kan have vidt forskellige symptomer og forløb.

Hvad er forskellen på vaskulær demens og en blodprop i hjernen?

Det er et spørgsmål, mange pårørende stiller. Svaret er, at vaskulær demens og slagtilfælde (blodprop i hjernen) er tæt forbundet — men ikke det samme.

Et slagtilfælde er en akut hændelse, hvor blodforsyningen afbrydes pludseligt. Vaskulær demens er den langsigtede kognitive konsekvens af gentagne skader på hjernens blodkar — enten som følge af ét eller flere slagtilfælde, eller som følge af mange års gradvis skade på de små blodkar i hjernen.

Kort sagt

Et slagtilfælde er årsagen — vaskulær demens kan være konsekvensen. Ikke alle der har haft et slagtilfælde udvikler vaskulær demens, men risikoen er markant forhøjet.

Hvad er årsagerne til vaskulær demens?

Vaskulær demens opstår altid som følge af skader på hjernens blodkar. Men årsagerne til disse skader kan variere. De vigtigste kendte risikofaktorer er:

• Forhøjet blodtryk (hypertension) — en af de mest betydningsfulde risikofaktorer, fordi det slider på blodkarrene over tid
• Åreforkalkning (arteriosklerose) — forsnævring og stivhed i blodkarrene der reducerer blodgennemstrømningen
• Diabetes type 2 — forhøjet blodsukker beskadiger blodkarrene, herunder de mindste i hjernen
• Atrieflimren — en hjerterytmeforstyrrelse der øger risikoen for blodpropper
• Tidligere slagtilfælde eller TCI (lille blodprop) — øger risikoen for yderligere skader markant
• Rygning — skader blodkarrene og øger risikoen for blodpropper
• Højt kolesterol — bidrager til åreforkalkning
• Overvægt og fysisk inaktivitet

Det vigtige at vide er, at mange af disse risikofaktorer kan behandles eller forebygges. Vaskulær demens er derfor — i modsætning til mange andre demensformer — i et vist omfang en sygdom, vi kan reducere risikoen for.

Vigtigt

Mange af risikofaktorerne for vaskulær demens kan forebygges og behandles. Kontrol af blodtryk, diabetes og kolesterol er de mest effektive redskaber.

Hvad er symptomerne på vaskulær demens?

Symptomerne på vaskulær demens afhænger af hvilke dele af hjernen, der er ramt — og de kan variere betydeligt fra person til person. Det gør vaskulær demens til en af de demenssygdomme, der sværest lader sig genkende tidligt.

Generelt skelner man mellem to typer forløb: et pludseligt forløb der opstår efter et slagtilfælde, og et gradvist forløb der skyldes mange små blodpropper over tid.

De tidlige symptomer på vaskulær demens

I de tidlige stadier af vaskulær demens ser pårørende typisk disse tegn:

• Problemer med koncentration og opmærksomhed — svært ved at fastholde fokus
• Langsommere tænkning og bearbejdning af informationer
• Vanskeligheder med at planlægge og organisere hverdagsopgaver
• Humørsvingninger og øget irritabilitet eller tristhed
• Problemer med korttidshukommelsen — dog sjældent så udtalt som ved Alzheimers
• Gangproblemer og øget risiko for fald
• Problemer med at finde ord i samtaler
• Ændret adfærd eller personlighed

En vigtig forskel fra Alzheimers er, at hukommelsesproblemerne ved vaskulær demens i de tidlige stadier ofte er mindre fremtrædende end problemer med opmærksomhed, planlægning og tempo.

Symptomer der kræver akut lægehjælp

Visse symptomer kan være tegn på et nyt slagtilfælde og kræver øjeblikkelig kontakt til 1-1-2:

• Pludselig lammelse eller svaghed i ansigt, arm eller ben — typisk på én side
• Pludselig talebesvær eller problemer med at forstå tale
• Pludselig synstab på ét eller begge øjne
• Pludselig kraftig hovedpine uden åbenbar grund
• Svimmelhed og pludselig manglende koordination

Ring 1-1-2

Disse symptomer er altid en akut nødsituation. Hvert minut tæller ved mistanke om slagtilfælde.

Vaskulær demensstadier — hvad kan man forvente?

Et af de hyppigst søgte spørgsmål om vaskulær demens handler om sygdommens forløb og stadier. Det er forståeligt — som pårørende vil man gerne vide, hvad der venter, så man kan forberede sig.

Vaskulær demens forløber anderledes end Alzheimers. Mens Alzheimers typisk udvikler sig jævnt og gradvist, er vaskulær demens ofte karakteriseret ved et trappetrinsmønster: perioder med relativ stabilitet afløses af pludselige forværringer — typisk i forbindelse med nye vaskulære hændelser.

Stadie	Fase	Hvad ser man typisk?
1	Tidligt stadie	Subtile forandringer i tempo og koncentration. Kan klare hverdagen med lidt støtte. Hukommelsen er relativt intakt.
2	Moderat stadie	Tydeligere problemer med planlægning og orientering. Behov for hjælp til medicin, økonomi og transport. Gangproblemer kan opstå.
3	Svært stadie	Behov for hjælp til personlig pleje. Kommunikation begrænset. Inkontinens og mobilitetsproblemer hyppige. Plejehjem overvejes.

Trappetrinsmønsteret ved vaskulær demens

Mange pårørende til personer med vaskulær demens beskriver et mønster, der kan virke forvirrende: perioder hvor alt virker relativt stabilt, efterfulgt af en pludselig og markant forværring — og så en ny periode med stabilitet, men på et lavere funktionsniveau.

Dette trappetrinsmønster skyldes, at vaskulær demens forværres i takt med nye vaskulære hændelser — nye blodpropper eller blødninger i hjernen. Mellem disse hændelser er der ikke nødvendigvis en fortsat forværring.

Det er vigtigt at vide, fordi det betyder at forebyggelse af nye vaskulære hændelser — via medicinering og livsstilsændringer — faktisk kan bremse sygdommens progression.

Hvordan stilles diagnosen vaskulær demens?

Vaskulær demens stilles ikke med én enkelt test. Det kræver et udredningsforløb, der typisk involverer den praktiserende læge, en neurologisk afdeling eller en hukommelsesklinik.

Udredningsforløbet trin for trin

• Første konsultation hos den praktiserende læge — kognitive tests og blodprøver der udelukker andre årsager
• Scanning af hjernen — MR-scanning er det vigtigste redskab og kan vise iskæmiske forandringer og blødninger
• Neuropsykologisk undersøgelse — grundig vurdering af hukommelse, opmærksomhed, sprog og eksekutive funktioner
• Samtale med pårørende — din beskrivelse af forandringer i hverdagen er afgørende for diagnosen
• Vurdering af vaskulære risikofaktorer — blodtryk, kolesterol, blodsukker, hjertets funktion

Det er vigtigt at understrege: pårørendes rolle i udredningen er afgørende. Du ser din forælder eller ægtefælle i hverdagen og har observationer som ingen klinisk test kan erstatte. Skriv konkrete eksempler ned inden mødet med lægen — hvornår du lagde mærke til forandringerne, og hvad der konkret er sket.

Tip til pårørende

Bring en skriftlig liste med konkrete eksempler til lægebesøget. Beskriv situationer, datoer og hvad der skete. Det giver lægen et langt bedre grundlag.

Hvordan behandles vaskulær demens?

Der findes i dag ingen medicin der kurerer vaskulær demens eller reparerer de skader der allerede er sket. Men behandlingen handler om to vigtige ting: at forebygge nye vaskulære hændelser og at støtte livskvaliteten bedst muligt.

Medicinsk behandling af vaskulær demens

• Blodfortyndende medicin — reducerer risikoen for nye blodpropper
• Blodtryksmedicin — forhøjet blodtryk er den vigtigste behandlbare risikofaktor
• Kolesterolsænkende medicin (statiner) — reducerer åreforkalkning
• Behandling af diabetes — stabil blodsukker beskytter blodkarene
• I nogle tilfælde acetylkolinesterasehæmmere — samme medicin som bruges ved Alzheimers, kan hjælpe visse patienter med vaskulær demens

Ikke-medicinsk støtte og rehabilitering

Udover medicin er der en række tiltag der kan forbedre hverdagen markant:

• Fysisk aktivitet — styrker blodcirkulationen og kan bremse kognitiv tilbagegang
• Kognitiv stimulation — aktiviteter der holder hjernen aktiv
• Ergoterapeutisk hjælp — tilpasning af bolig og hjælpemidler
• Diæt — middelhavsdiæten er forbundet med lavere risiko for vaskulære sygdomme
• Rygestop — en af de mest effektive forebyggende foranstaltninger
• Socialt samvær — modvirker isolation og depression

Vaskulær demens vs. Alzheimers — hvad er forskellen?

Mange pårørende spørger forskellen mellem vaskulær demens og Alzheimers. Det er et godt spørgsmål — og svaret har betydning for, hvad man kan forvente og hvordan man bedst støtter sin pårørende.

	Vaskulær demens	Alzheimers sygdom
Årsag	Blodpropper/blødninger i hjernen	Ophobning af proteiner (amyloid)
Forløb	Trappetrin — pludseligt forværret	Gradvis og jævn forværring
Tidligste symptom	Opmærksomhed og tempo	Hukommelse og genkaldelse
Forebyggelse	Ja — via vaskulære risikofaktorer	Begrænset — livsstil reducerer risiko
Scanningsfund	Synlige iskæmiske forandringer	Hjernevolumen reduceret
Medicinsk behandling	Forebyggelse af nye hændelser	Acetylkolinesterasehæmmere

Det er værd at nævne, at blandet demens — en kombination af vaskulær demens og Alzheimers — er meget hyppig, særligt hos ældre. Mange, der diagnosticeres med én type, har faktisk begge tilstande.

Hvad gør man som pårørende til én med vaskulær demens?

At være pårørende til én med vaskulær demens er en marathon. Sygdommen stiller løbende nye krav — og de kan komme pludseligt, i forbindelse med nye vaskulære hændelser. Det er hårdt. Og det er vigtigt at anerkende det.

De første skridt efter diagnosen

• Sørg for at have en klar aftale med lægen om opfølgning og hvem der kontaktes ved forværring
• Sæt dig ind i hvilke kommunale tilbud der er tilgængelige — demenskoordinator, hjemmehjælp, aflastning og dagcenter
• Overvej en fremtidsfuldmagt og et plejetestamente mens din pårørende stadig er i stand til at deltage i beslutningerne
• Fordel opgaverne i familien tidligt — hvem gør hvad? Tydelige aftaler forebygger konflikter
• Find en pårørendegruppe — samtale med andre i samme situation er uvurderlig

Hvornår skal man overveje plejehjem ved vaskulær demens?

Det er et af de sværeste spørgsmål for enhver pårørende. Der er ikke ét rigtigt svar — men der er tegn man bør lytte til:

• Din pårørende er ikke længere tryg alene derhjemme
• Natteroligelse med vandring er udtalt og påvirker begges søvn
• Du som primær hjælper er ved at bryde ned
• Personlig pleje kræver mere end hjemmehjælpen kan dække
• Sikkerhed er kompromitteret — komfur efterlades tændt, medicin tages forkert

Processen med at søge en plejehjemsplads — visitation, venteliste, flytning — tager tid. Det er en god idé at sætte sig ind i processen lang tid, inden du forventer at have brug for den.

Har du brug for hjælp til pårørende med vaskulær demens?

Mange pårørende forsøger at klare det hele selv. Det er forståeligt — men det er sjældent holdbart i det lange løb. Vaskulær demens kan forværres pludseligt, og det kræver, at man er klar til at handle hurtigt.

Jeg hedder Siff Lenore Stütz. Jeg er selv pårørende og har stået i den situation, du måske befinder dig i nu. Jeg hjælper pårørende til ældre og demente med alt det praktiske og administrative der hober sig op — visitation, papirarbejde, koordinering, flytning og overblik.

Du bestemmer tempoet. Jeg tager hånd om det der fylder.

Ring til Siff

61 30 11 64

Ofte stillede spørgsmål om vaskulær demens

Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest møder fra pårørende

Autoritative kilder og videre læsning

• Nationalt Videnscenter for Demens
• Sundhedsstyrelsen
• Demenslinien (Alzheimerforeningen)Demenslinien (Alzheimerforeningen)
• Sundhed.dk