Forestil jer dagen, hvor flyttekasserne er pakket ud, møblerne står på plads, og den ældre sætter sig i sin egen stol for første gang i sit nye hjem.

Det er ofte dét billede, vi forbinder med en flytning til plejebolig. Men det, der i virkeligheden afgør, om overgangen bliver tryg, sker sjældent på selve flyttedagen. Det sker i ugerne før – og i tiden efter.

Denne artikel handler netop om, hvordan I som pårørende – eller som den, der selv skal flytte – kan skabe tryghed gennem hele forløbet. For en god flytning handler ikke kun om at få møblerne på plads. Den handler om at hjælpe et menneske med at finde sig til rette i en ny hverdag.

Hvad gør flytning til plejebolig svær – ud over selve flytningen?

En flytning til plejebolig adskiller sig fra de fleste andre flytninger. Man flytter ikke blot til en mindre bolig – man flytter ind i et nyt hjem med nye rammer, faste rutiner, andre beboere og personale, man endnu ikke kender.

Det betyder, at den ældre ofte skal vænne sig til:

• at hverdagen får en ny rytme, hvor blandt andet måltider, rengøring og praktiske opgaver følger plejeboligens rammer
• at bo tættere på andre mennesker end tidligere
• at opbygge tillid til nye medarbejdere, som gradvist overtager opgaver, familien måske tidligere har stået for
• at skabe en ny følelse af hjem og tryghed i ukendte omgivelser

For de pårørende handler overgangen ofte om noget helt andet. Mange oplever, at de skal give slip på en del af den daglige omsorgsrolle. Selvom flytningen kan være en stor lettelse, kan den samtidig vække sorg, skyldfølelse eller en oplevelse af at miste en rolle, man har haft gennem lang tid.

Derfor er det helt naturligt, at både den ældre og de pårørende har brug for tid til at finde sig til rette. En tryg overgang sker sjældent fra den ene dag til den anden – den udvikler sig gradvist.

Tre ting, der gør størst forskel i de første dage

Der findes ingen facitliste for en god flytning til plejebolig. Men erfaringen viser, at nogle få ting ofte har langt større betydning end en lang tjekliste.

1. Skab genkendelighed frem for perfektion

Det er sjældent antallet af møbler, der afgør, om boligen føles tryg. Det er de få ting, der vækker genkendelse og giver en følelse af hjem.

Det kan være den velkendte lænestol, et yndlingsbillede, en lampe, dynen hjemmefra eller den kaffekop, der altid er blevet brugt om morgenen. Vælg hellere få betydningsfulde ting end at forsøge at genskabe hele det tidligere hjem.

2. Giv personalet et personligt udgangspunkt

Lav en kort beskrivelse af den ældre med oplysninger, som kan gøre hverdagen lettere fra første dag.

Det kan for eksempel være:

• Hvad skaber ro?
• Hvilke interesser eller samtaleemner betyder noget?
• Hvordan foretrækker personen sin kaffe?
• Er der faste vaner omkring søvn eller måltider?

Små oplysninger kan gøre en stor forskel og hjælpe personalet med hurtigere at lære mennesket bag sygdommen eller plejebehovet at kende.

3. Aftal én fast kontaktperson

Spørg, hvem der er jeres primære kontaktperson på plejeboligen.

Det gør det lettere at stille spørgsmål, dele vigtige oplysninger og følge op på, hvordan den første tid forløber. Samtidig bliver det nemmere at opbygge en relation, så I ikke skal begynde forfra, hver gang I har brug for en samtale.

Sådan involverer I den ældre – uden at overtage

Når en flytning til plejebolig nærmer sig, er det naturligt, at de pårørende tager styringen. Der er mange beslutninger, der skal træffes, og meget, der skal falde på plads. Men selv små valg kan give den ældre en vigtig oplevelse af medbestemmelse og værdighed.

Det kan for eksempel være at:

• vælge, hvilke billeder, minder og personlige genstande der skal med
• fortælle, hvor møblerne skal stå i den nye bolig
• besøge plejeboligen inden flyttedagen, hvis helbredet gør det muligt
• være med til at vælge tøj, sengetøj eller andre personlige ting til den nye hverdag

Det handler ikke om, at alting skal foregå i den ældres tempo. Nogle beslutninger må nødvendigvis træffes ud fra praktiske eller helbredsmæssige hensyn.

Men når den ældre oplever at blive spurgt, lyttet til og inddraget – frem for blot informeret – bliver overgangen ofte både lettere og mere tryg.

De første uger – hvad er normalt, og hvornår bør I reagere?

En flytning til plejebolig er en stor omvæltning. Derfor er det helt normalt, at det tager tid at falde til – ofte flere uger og for nogle endnu længere.

I den første tid kan den ældre for eksempel:

• virke mere træt end normalt
• trække sig mere tilbage
• have blandede følelser eller virke usikker
• tale om at ville “hjem”, selv om plejeboligen nu er den nye bolig

Det er som regel en naturlig del af omstillingen og betyder ikke nødvendigvis, at flytningen er mislykket.

Der er dog også situationer, hvor det er en god idé at tage en snak med personalet. Det gælder for eksempel, hvis den ældre:

• gennem længere tid afviser mad og drikke
• virker mere fortvivlet end blot ked af det
• ændrer adfærd markant eller bliver mere urolig uden en oplagt forklaring
• ikke gradvist finder mere ro, selv efter nogle uger

Personalet følger mange beboere gennem den første tid og har stor erfaring med, hvordan tilvænningen typisk forløber. Derfor kan de ofte hjælpe med at vurdere, om reaktionerne er en naturlig del af overgangen, eller om der er behov for at se nærmere på, hvad der ligger bag.

Det vigtigste er, at bekymringer bliver delt. Små observationer fra de pårørende kan være værdifulde, ligesom personalets erfaringer kan give familien ro og et mere nuanceret billede af, hvordan den ældre trives.

De tanker og overvejelser, de fleste støder på undervejs

En flytning til plejebolig handler ikke kun om praktiske beslutninger. For mange pårørende fylder de svære tanker mindst lige så meget – også dem, der sjældent bliver sagt højt.

“Gør vi det rigtige – og på det rigtige tidspunkt?”

Der findes sjældent ét tidspunkt, som føles helt rigtigt. Nogle familier venter, til en krise gør beslutningen uundgåelig. Andre vælger at handle tidligere, mens den ældre stadig kan være med til at træffe beslutninger.

Ingen af delene er nødvendigvis rigtigt eller forkert. Men jo tidligere I begynder at tale om mulighederne, desto større er chancen for, at beslutningen bliver taget i fællesskab – frem for under pres.

“Svigter vi, når vi ikke længere selv kan klare det?”

Mange pårørende kæmper med skyldfølelse og oplever flytningen som et personligt nederlag.

Men behovet for hjælp siger ikke noget om, hvor meget familien holder af den ældre. Ofte er en plejebolig netop den løsning, der kan give den nødvendige omsorg, tryghed og faglige støtte, når behovene er blevet større, end familien kan løfte alene.

At bede om hjælp er ikke det samme som at svigte.

“Hvad vil resten af familien mene?”

Det er almindeligt, at søskende eller andre pårørende ser forskelligt på både tidspunktet for flytningen og behovet for hjælp.

Hvis det er muligt, kan det være en fordel at samle familien til en fælles samtale, hvor alle får mulighed for at dele deres bekymringer og forventninger. Det skaber ofte større forståelse og kan forebygge konflikter senere i forløbet.

“Kommer vi til at fortryde beslutningen?”

Det er et spørgsmål, mange stiller sig selv.

For mange familier følger der både lettelse, sorg og tvivl med i tiden efter flytningen. De følelser kan godt eksistere side om side. Med tiden oplever mange, at beslutningen var nødvendig, selv om den var svær at træffe.

Det er ikke usædvanligt at savne det, der var – samtidig med at man kan se, at den ældre får den hjælp og støtte, der er behov for.

Skal I klare det selv, eller har I brug for hjælp?

Der findes ikke ét rigtigt svar. Det afhænger af jeres situation, familiens overskud og hvor omfattende flytningen er.

I kan sandsynligvis klare det meste selv, hvis:

• I er flere i familien, som kan dele opgaverne.
• I har tid til at planlægge flytningen over nogle uger.
• Den ældre er tryg ved beslutningen og kan deltage aktivt i planlægningen.
• I føler jer trygge ved både de praktiske og administrative opgaver.

Det kan være en god idé at få hjælp, hvis:

• Flytningen skal gennemføres med kort varsel.
• Familien bor langt fra hinanden, eller én person står med hele ansvaret.
• De administrative opgaver allerede virker uoverskuelige.
• I oplever, at planlægning og logistik fylder så meget, at der ikke er overskud til at være nærværende sammen med den ældre.

Det er værd at huske, at hjælp ikke behøver at være alt eller intet. Mange vælger kun at få støtte til enkelte dele af forløbet – for eksempel planlægningen, de administrative opgaver eller selve flyttedagen – og klarer resten selv.

Det vigtigste er ikke, hvor meget I selv gør. Det vigtigste er, at den ældre får en tryg overgang, og at familien bevarer overskuddet til at være familie.

Husk: En god flytning handler om mere end flyttekasser 

En flytning til plejebolig markerer begyndelsen på en ny hverdag – ikke afslutningen på den gamle.

Der vil ofte være både lettelse, sorg, usikkerhed og håb på én gang. Det er helt normalt. En tryg overgang skabes sjældent på én dag, men gennem de mange små beslutninger, den omsorg og det nærvær, der følger både før, under og efter flytningen.

Hvis I mangler hjælp til de praktiske og administrative opgaver, har vi samlet en komplet guide til flyttehjælp til ældre med tjeklister, gode råd og et samlet overblik over hele flytteforløbet.

Den store guide til flyttehjælp til ældre – læs mere her

Har I brug for en hånd undervejs?

Ikke alle familier har brug for hjælp gennem hele flytteforløbet. Nogle klarer det meste selv, mens andre oplever, at det giver ro at have en erfaren person ved deres side – særligt i den første tid, hvor både de praktiske opgaver og de mange følelser fylder.

En ekstra hånd kan for eksempel være en støtte til at:

• Planlægge flytningen og skabe overblik
• Indrette den nye bolig, så den føles tryg og genkendelig
• Skabe en god overgang i samarbejde med personalet
• Være til stede på selve flyttedagen, så familien kan fokusere på den ældre frem for logistikken
• Følge op i den første tid efter indflytningen, hvis der er behov for det

Hos Lenore’s Assistance hjælper jeg familier gennem hele eller dele af flytteforløbet. Mit mål er ikke at overtage familiens rolle, men at skabe ro og overblik, så I kan bruge jeres energi dér, hvor den betyder mest – nemlig på hinanden.

Har du brug for hjælp til praktiske eller administrative opgaver? – Læs mere her

Konklusion: Tryghed skabes i det små

En flytning til plejebolig handler i sidste ende ikke om flyttekasser og møbler. Den handler om at skabe tryghed i en ny hverdag.

De små valg undervejs – de velkendte ting, de gode samtaler, samarbejdet med personalet og den tid, I giver hinanden – er ofte det, der gør den største forskel.

Ingen familie behøver at klare det hele alene. Har I brug for sparring, overblik eller en ekstra hånd undervejs, er I altid velkomne til at kontakte mig. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til jeres situation.

Ring på 61 30 11 64 eller skriv til in**@****re.dk – så tager vi en uforpligtende snak om jeres muligheder.

Følg mig på Facebook – klik her

Har du spørgsmål? – send mig en besked… 💬

Ofte stillede spørgsmål om flytning til plejebolig