En flytning fra hus til lejlighed kan være begyndelsen på en lettere hverdag – men vejen dertil kan føles omfattende. Et hus, man har boet gennem mange år, rummer ikke kun møbler og ejendele.  Det rummer hverdagsliv, familiefester, børnenes opvækst, haven, naboerne og en lang række minder.

Nogle vælger selv at flytte, mens kræfterne stadig er til det. Andre oplever, at en mindre bolig bliver nødvendig, fordi trapperne er blevet besværlige, haven kræver for meget, eller det ikke længere føles trygt at bo alene i et stort hus.

Uanset årsagen handler downsizing sjældent kun om at finde en mindre bolig. Der skal vælges møbler, sorteres i et helt hjem, tages stilling til opbevaring, ordnes praktiske opgaver – og samtidig skal der være plads til de følelser, der følger med at forlade et hjem efter mange år.

I denne guide får I en konkret måde at gribe processen an på, så den nye bolig ikke kun bliver mindre, men også bliver et hjem, der passer til den næste del af livet. 

Flytning fra hus til lejlighed som ældre begynder før flyttekasserne

Det kan være fristende at begynde med flyttekasserne. Før noget bliver pakket, er det en god idé at skabe et billede af den nye hverdag. 

Hvordan ser boligen ud? Hvor mange kvadratmeter er der? Er der altan, depotrum eller kælderrum? Hvilke møbler er nødvendige i hverdagen? Og er der særlige behov for eksempelvis rollator, god plads omkring sengen eller en stol med god støtte?

Når I kender rammerne i den nye bolig, bliver det lettere at vælge, hvad der skal med. I stedet for at spørge: “Hvad skal vi skille os af med?” Kan I begynde med spørgsmålet: “Hvad vil vi gerne have med ind i det nye hjem?” 

Hvis familien stadig er i overvejelsesfasen, kan I med fordel læse Hvornår er det tid til, at en ældre skal flytte fra huset?. Her handler det netop om de tegn og overvejelser, der kan komme før beslutningen.

Start med en enkel plan

• Få en plantegning med mål over den nye bolig.
• Mål de møbler, overvejer at taget med.
• Notér faste skabe og opbevaringsmuligheder.
• Undersøg depotrum, kælder eller anden opbevaring.
• Tænk på frie gangarealer og fremtidige behov.
• Lav en prioriteret liste med tre kategorier: skal med, kommer med, hvis der er plads, og skal ikke med. 

Flytning fra hus til lejlighed som ældre – hvad kan der være i den nye bolig?

Når man går fra et hus til en lejlighed, kan det være svært at forestille sig, hvor stor forskellen faktisk er. Et spisebord med plads til otte, to store lænestole, vitrineskab, kommoder og et stort sofabord kan have fungeret fint i huset, men tilsammen fylde næsten hele stuen i den nye bolig.

Derfor er opmåling vigtig. Det handler ikke kun om, hvorvidt møblet fysisk kan komme ind, men også om, hvorvidt boligen fortsat er rar og funktionel at bevæge sig rundt i. 

Prioritér først de møbler, der bruges mest. En god seng, yndlingsstolen, et spisebord i passende størrelse og praktisk opbevaring er ofte vigtigere end at forsøge at få hele den gamle stue med. 

Downsizing handler om at indrette efter den nye hverdag 

Den nye bolig behøver ikke være en miniatureudgave af huset. Den skal fungere i den hverdag, der kommer nu.

Det kan eksempelvis betyde, at det store spisebord skiftes ud med et mindre bord med udtræk, så der stadig er plads til gæster. Måske kan to store skabe erstattes af ét mindre. Måske er der også møbler med stor affektionsværdi, som med fordel kan gives videre til familien frem for at blive presset ind i en bolig, hvor de gør hverdagen besværlig. 

Spørgsmål	Behold	Overvej alternativ
Bruges møblet ofte?	Ja, hvis det passer	Et mindre møbel med samme funktion
Har det stor personlig betydning?	Prioritér det	Foto eller giv videre i familien
Passer det fysisk?	Mål først	Mindre model
Giver det plads til at bevæge sig?	Behold frie ganglinjer	Fjern overflødige møbler

Flytning fra hus til lejlighed som ældre kræver sortering med omtanke

Sorteringen er ofte en af de dele af flytningen, der tager længst tid. Et hus kan rumme årtiers ting: porcelæn, værktøj, julepynt, bøger, billeder, tøj, papirer, arvestykker og kasser, som ikke har været åbnet i mange år.

Det kan være fristende for familien at arbejde hurtigt. Men for den, der skal flytte, kan hver genstand rumme en historie. Derfor er det vigtigt at tilpasse tempoet. 

Tag ét område ad gangen. Begynd gerne med de mindst følelsesladede ting – ekstra håndklæder, køkkenting eller almindeligt tøj – og vent med fotos, breve og arvestykker, til I har fundet en god rytme.

Brug fem enkle kategorier

• Skal med til den nye bolig.
• Skal gives til familie eller venner.
• Skal sælges.
• Skal doneres eller gives væk.
• Skal bortskaffes.

Undgå så vidt muligt en stor kategori med “måske”. Den har en tendens til at vokse og betyder ofte, at beslutningen blot bliver udskudt. Hvis noget er særligt svært at tage stilling til, kan I lave en lille, afgrænset kasse med ting, der får lov til at vente. 

Husk, at målet ikke er at rydde et liv væk. Målet er at vælge det, der skal med videre.

Jeg har skrevet mere om netop denne del i Hvad gør man med alle tingene, når en ældre skal flytte?, hvor I får flere råd til sortering og de svære beslutninger.

Få overblik over hele flytningen

Når der både skal sorteres, måles op, bestilles flyttefirma og ordnes administrative opgaver, er det let at miste overblikket. Lenores downloadbare tjekliste samler de praktiske punkter, så I kan sætte kryds undervejs.

Flytning fra hus til lejlighed som ældre – hvad gør I med det, der ikke skal med?

Når beslutningen om, hvad der skal med, er taget, kommer næste spørgsmål: Hvad gør vi med resten?

Her kan familien let ende med at udskyde beslutningerne. Tingene bliver sat i et depotrum, en garage eller hos børnene, fordi ingen har tid til at tage endelig stilling til dem. Midlertidig opbevaring kan være en god løsning, men det bør være et bevidst valg.  

Opbevaring kan give luft – men sæt en slutdato

Et depotrum kan være nyttigt, hvis flytningen skal ske hurtigt, eller hvis familien skal have tid til at fordele ting. Aftal allerede fra begyndelsen, hvornår I gennemgår de opbevarede ting igen. Ellers kan en midlertidig løsning blive til mange års betaling for ting, ingen længere bruger.

For ting med affektionsværdi kan det også være en hjælp at tage gode billeder, inden de gives videre. Et fotografi af den gamle kommode eller porcelænssamlingen kan være med til at bevare mindet, selv om genstanden ikke kan komme med. 

• Spørg familien tidligt, hvad de ønsker at overtage.
• Sæt en konkret frist for afhentning.
• Undersøg muligheder for salg, donation og genbrug.
• Brug kun et depotrum til ting, som I reelt ønsker at tage stilling til senere. 
• Mærk kasser tydeligt, hvis noget opbevares.

Flytning fra hus til lejlighed som ældre indebærer også praktiske opgaver

Når fokus ligger på møbler og minder, kan de administrative og praktiske opgaver nemt komme i anden række. Derfor er det vigtigt, at de også kommer med i planen. 

Der skal måske tages hånd om adresseændring, forsikringer, abonnementer, el, internet, rengøring, aflevering eller salg af den gamle bolig samt aftaler omkring selve flyttedagen. 

Fordel opgaverne, før de hober sig op

• Hvem står for kontakten til flyttefirmaet?
• Hvem holder styr på papirarbejde og aftaler?
• Hvem hjælper med sortering?
• Hvem koordinerer med de familiemedlemmer, der skal hente ting? 
• Hvem gør den nye bolig klar?
• Hvem tager sig af den gamle bolig bagefter?

Hvis I er flere pårørende, er det en god idé at fordele ansvaret tydeligt. I Sådan hjælper du dine forældre med at flytte finder I flere råd til rollen som pårørende.

Har I brug for et samlet overblik over hele processen, kan I også læse  stor guide om flyttehjælp til ældre på Lenores Assistance hjemmeside.

Flytning fra hus til lejlighed som ældre handler også om at sige farvel

Det praktiske kan planlægges. Følelserne følger ikke altid en tidsplan.

Selv når flytningen er frivillig og fornuftig, kan det gøre ondt at lukke døren til et hjem, hvor man har levet en stor del af sit liv. Man kan glæde sig til mindre vedligeholdelse og samtidig sørge over haven. Man kan være lettet over ikke længere at have trapper og samtidig savne udsigten fra køkkenvinduet.

De følelser modsiger ikke hinanden. Der kan godt være både lettelse, sorg, forventning og tvivl på samme tid.

Som pårørende kan man have lyst til at fremhæve alle fordelene ved den nye lejlighed. Men nogle gange er det vigtigste at anerkende, at det er en stor forandring.

Giv plads til en ordentlig afslutning

Hvis der er tid og overskud, kan I markere afskeden med huset. Gå en sidste tur gennem rummene. Tag billeder af haven og de steder, der betyder noget. Inviter måske børn og børnebørn til kaffe en sidste gang.

Det kan virke som en lille ting midt i en travl flytning, men det kan gøre overgangen mere menneskelig. Den følelsesmæssige proces behøver ikke følge flyttebilens tidsplan. 

Hvis I er usikre på, om I har brug for et almindeligt flyttefirma eller hjælp til mere end transporten, kan I læse Flyttefirma eller flyttehjælp – hvad er forskellen?.

Når I har brug for hjælp til flytning fra hus til lejlighed som ældre

En flytning fra et stort hjem til en mindre bolig kan blive et godt skifte, når der er tid og overblik til at træffe beslutningerne ordentligt. Men det er også en proces med mange opgaver, og familien behøver ikke nødvendigvis klare dem alle selv.

Hos Lenore’s Assistance hjælper jeg ældre og deres pårørende med blandt andet planlægning, sortering, koordinering af flytningen og de praktiske og administrative opgaver omkring den. Hjælpen kan tilpasses, så I får støtte til netop de dele, der fylder hos jer.

Det kan være hjælp gennem hele forløbet eller til de opgaver, der er svære at få til at passe ind. Målet er at skabe ro og overblik, så den nye bolig bliver et hjem, der fungerer fra begyndelsen. 

Telefon: 61 30 11 64

E-mail: in**@****re.dk

Hjemmeside: Lenore’s Assistance

Følg mig på Facebook: Lenore’s Assistance på Facebook

Har du spørgsmål? – send mig en besked… 💬

FAQ om flytning fra hus til lejlighed som ældre