📌  Plejehjem bør overvejes ved vaskulær demens, når den ramte ikke længere er tryg alene, når faldrisikoen er for høj, når natteroligelse er udtalt, eller når pårørende er ved at bryde ned. Processen med visitation og venteliste tager typisk 3-6 måneder – det er afgørende at starte processen i god tid.

Spørgsmålet om plejehjem er et af de sværeste pårørende til én med vaskulær demens stilles over for. Det føles som et valg – men i virkeligheden er det sjældent et enkelt valg. Det er en proces, der begynder lang tid, inden man faktisk søger en plads.

Denne artikel giver dig et ærligt og konkret svar på hvornår plejehjem er det rette næste skridt ved vaskulær demens – og hvad du skal gøre for at komme i gang i tide, inden behovet opstår akut.

Hvorfor er tidspunktet for plejehjem og vaskulær demens særligt svært at vurdere?

Vaskulær demens stiller pårørende over for en ekstra udfordring sammenlignet med andre demensformer: forløbet er uforudsigeligt. Fordi sygdommen kan forværres pludseligt ved nye vaskulære hændelser, kan en person, der fungerer fint den ene uge, pludselig have behov for en helt anden grad af omsorg den næste.

Det gør spørgsmålet om plejehjem mere tidskritisk end ved demensformer med et jævnt og forudsigeligt forløb. Ventelister på plejehjem i mange kommuner er lange – typisk 3 til 6 måneder, men i visse kommuner endnu længere. Hvis man venter til behovet er akut opstået, risikerer man at stå uden en plads præcis der, hvor behovet er størst.

Husk	At søge om en plejehjemsplads er ikke det samme som at sige ja til en plads. Du kan stå på ventelisten og sige nej, hvis situationen ændrer sig. Det er altid bedre at starte processen for tidligt end for sent.

Disse signaler viser at plejehjem og vaskulær demens kræver en beslutning

Der er ingen objektiv grænse for hvornår plejehjem er det rigtige valg. Det afhænger af den konkrete situation, familiens ressourcer og den ramtes egne ønsker. Men der er en række signaler, der bør få dig til at begynde overvejelserne alvorligt.

	Signal	Hvad det fortæller dig
!	Ikke tryg alene	Den ramte kan ikke være alene hjemme uden risiko for at falde, gå ud og fare vild, glemme komfuret tændt eller andre sikkerhedsrisici.
!	Faldrisiko	Gentagne fald eller en markant forøget faldrisiko som hjemmehjælpen og boligtilpasninger ikke kan kompensere for tilstrækkeligt.
!	Natteroen borte	Udtalt natteuro, vandring og søvnforstyrrelser der betyder at ingen i husstanden sover – og som hjemmehjælpen ikke kan dække.
!	Pårørende er slidt	Du som primær pårørende er ved at bryde ned – fysisk, mentalt eller begge dele. Det er et signal, ikke en svaghed. En udbrændt pårørende kan ikke hjælpe nogen.
!	Plejebehovet vokser	Den personlige pleje kræver mere end hjemmehjælpen kan give – fx hjælp til bad, påklædning, toiletbesøg og medicin på tidspunkter kommunen ikke kan dække.
!	Pludselig markant forværring	En ny vaskulær hændelse har reduceret funktionsniveauet markant. Det aktuelle plejebehov svarer ikke til det, der var tilfældet for blot uger siden.
!	Ernæring og medicin svigter	Den ramte glemmer at spise, taber sig markant eller tager medicinen forkert – med sundhedsrisiko til følge.

Vigtigt

Du behøver ikke sige ja til alle punkter ovenfor, for at det er relevant at søge. Ét enkelt signal kan være nok – særligt de tre røde: ikke tryg alene, udtalt faldrisiko og du selv ved at bryde ned.

Plejehjem og vaskulær demens — hvad får din pårørende egentlig?

Mange pårørende har en forestilling om plejehjem som et depot for gamle mennesker. Den forestilling passer sjældent med virkeligheden i dag. Et godt plejehjem tilbyder en ramme der kan give den ramte en tryggere og mere struktureret hverdag, end det er muligt at skabe hjemme alene.

Hvad et plejehjem kan tilbyde ved vaskulær demens

• Omsorg og pleje døgnet rundt – hjælp til personlig pleje, medicinhåndtering og måltider på de tidspunkter behovet opstår
• Sygeplejefaglig kompetence – fagpersonale der kender til vaskulær demens og kan reagere hurtigt ved tegn på ny vaskulær hændelse
• Struktureret hverdag – faste rutiner og aktiviteter der reducerer forvirring og uro
• Socialt fællesskab – kontakt med andre beboere og personale der reducerer isolation
• Faldforebyggelse – tilpassede omgivelser, hjælpemidler og træning
• Aflastning for pårørende – du kan besøge som familie i stedet for at fungere som primær plejer

Hvad et plejehjem ikke løser

Det er vigtigt at have realistiske forventninger. Et plejehjem er ikke en løsning, der eliminerer alle udfordringer ved vaskulær demens. Sygdommen fortsætter. Forløbet ændrer sig stadig. Pårørende er stadig vigtige i den ramtes liv – men rollen skifter fra primær plejer til primær familie.

Hvad siger din pårørende om plejehjem og vaskulær demens?

Det er et spørgsmål, mange pårørende kæmper med. Hvad ønsker personen selv? Hvad sagde de, inden sygdommen gjorde det svært at kommunikere klart? Det er netop derfor et plejetestamente er så vigtigt at få på plads tidligt i forløbet.

Plejetestamentet ved vaskulær demens

Et plejetestamente er et dokument, hvor personen på forhånd giver udtryk for sine ønsker for fremtidig pleje og behandling – herunder om de ønsker at flytte på plejehjem, hvis det bliver nødvendigt, og hvilke krav de har til et sådant. Det er ikke juridisk bindende, men vejledende for sundhedspersonalet.

Ved vaskulær demens er det særligt vigtigt at udarbejde et plejetestamente tidligt, fordi sygdommen kan forværres pludseligt og drastisk reducere personens evne til at deltage i egne beslutninger. Det er meget lettere at have samtalen om plejehjem, mens personen stadig kan bidrage aktivt – end at forsøge at tolke ønsker hos én der ikke længere kan udtrykke dem klart.

Tip	Start samtalen om plejehjem og plejetestamente tidligt i forløbet – gerne allerede ved diagnosen. Det er en gave til både den ramte og for jer som familie at have klare aftaler, inden behovet opstår.

Hvad gør man, når den ramte nægter at flytte på plejehjem?

Det er en situation mange pårørende befinder sig i. Den ramte siger nej til plejehjem – men plejebehov og sikkerhedsrisici vokser. Det er hverken simpelt eller entydigt, men her er det vigtigste at vide.

• Manglende sygdomserkendelse er en del af demens – det er ikke egenrådighed, det er sygdommen
• Tal med kommunens demenskoordinator om muligheder for at støtte beslutningen
• En socialpædagogisk konsulent eller demenskoordinator kan nogen gange hjælpe med at skabe accept hos den ramte
• I yderste konsekvens kan kommunen træffe beslutning om flytning, hvis personen ikke er i stand til at varetage egne interesser – tal med kommunen om dette

Processen med plejehjem og vaskulær demens — trin for trin

Mange pårørende ved ikke, hvad de skal gøre for at komme i gang med at søge en plejehjemsplads. Her er processen i klare trin.

	Trin	Hvad du gør
1	Kontakt kommunen	Ring til kommunens visitation eller skriv via borger.dk. Du kan også kontakte kommunens demenskoordinator for vejledning. Det er gratis at søge – og du forpligter dig ikke til noget.
2	Visitationssamtalen	En visitator fra kommunen besøger hjemmet og vurderer plejebehovet. Det er her du skal beskrive situationen konkret og ærligt – ikke tage hensyn til, hvad du tror de vil høre. Jo mere præcist du beskriver behovet, desto bedre grundlag for afgørelsen.
3	Afgørelsen	Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der er visiteret til en plejehjemsplads. Afgørelsen kan ankes, hvis du er uenig. Du har ret til en skriftlig begrundelse.
4	Valg af plejehjem	Du har som udgangspunkt ret til at vælge det plejehjem du ønsker – også i en anden kommune (frit plejehjemvalg). Spørg til ventelister og om plejehjemmet har erfaring med vaskulær demens.
5	Venteliste	Skriv dig på ventelisten på det valgte plejehjem. Ventelisten er typisk 3-6 måneder, men kan variere. Du kan stå på venteliste på flere plejehjem samtidig.
6	Flytningen	Når en plads bliver ledig, skal du typisk tage den inden for en kort frist. Siff fra Lenore’s Assistance kan hjælpe med alt det praktiske i forbindelse med flytningen.

Hvad koster plejehjem ved vaskulær demens?

Der er ikke en fast pris på en plejebolig. De samlede udgifter afhænger blandt andet af huslejen og de serviceydelser, den enkelte kommune tilbyder.

Kommunen betaler for:

• Pleje, omsorg og praktisk hjælp.
• Du betaler derfor ikke mere, selv om plejebehovet bliver større.

Beboeren betaler som regel selv for:

• Husleje
• Mad og drikke
• Tøjvask
• Ofte rengøring
• El, varme og andre personlige udgifter

Disse udgifter opkræves typisk én gang om måneden via Betalingsservice (BS).

Hvis økonomien er begrænset, kan der være mulighed for at søge boligydelse til huslejen. Kommunen kan beregne, om du er berettiget, og hvor meget du eventuelt kan få.

Er man gift, og ægtefællen fortsat bor i den tidligere fælles bolig, gælder der særlige regler. Kommunen kan vejlede om, hvordan økonomien beregnes i den konkrete situation.

Tip	Spørg kommunen om en konkret beregning af hvad plejehjem vil koste i jeres specifikke situation. Det er en ret du har – og det fjerner en stor del af den usikkerhed mange pårørende sidder med.

Har du brug for hjælp til processen med plejehjem og vaskulær demens?

Processen med at søge en plejehjemsplads er tidskrævende og kan virke uoverskuelig – særligt når hverdagen i forvejen er belastet af at passe på én med vaskulær demens. Der er papirarbejde, visitationssamtaler, valg af plejehjem, ventelister og til sidst selve flytningen.

Jeg hedder Siff Lenore Stütz. Jeg er selv pårørende og ved præcis, hvad denne proces indebærer. Jeg hjælper pårørende med at navigere visitation, papirarbejde, valg af plejehjem og koordinering af flytningen – så du kan bruge din energi på din pårørende i stedet for på systemet.

Ring til Siff

61 30 11 64  ·  lenore.dk  ·  Book en uforpligtende samtale

Ofte stillede spørgsmål om plejehjem og vaskulær demens

Autoritative kilder og videre læsning

• Borger.dk – information om visitation og frit plejehjemvalg
• Nationalt Videnscenter for Demens – videnscenterfordemens.dk
• Alzheimerforeningen – alzheimer.dk
• Demenslinien – demenslinien.dk – gratis rådgivning til pårørende