Hvornår er det tid til, at en ældre skal flytte fra huset?

Hvornår er det tid til at en ældre skal flytte fra huset? Kan I nikke genkendende til den bekymring, der langsomt sniger sig ind, når mor eller far virker lidt mere usikker på trapperne end sidst? Eller tanken om, at huset måske ikke længere passer til den hverdag, de har i dag?

De fleste familier oplever, at beslutningen om at flytte fra huset ikke opstår fra den ene dag til den anden. Den vokser langsomt, efterhånden som flere små tegn begynder at tegne det samme billede.

I denne artikel gennemgår vi de tegn, der ofte viser sig, når et hus ikke længere passer til den ældres behov – både hos den ældre selv og hos de pårørende, som ofte er de første til at mærke, at noget har ændret sig.

Fysiske tegn på, at det er tid til at en ældre skal flytte

De første tegn viser sig ofte i kroppen – og i måden, boligen bliver brugt på. Det, der tidligere var en naturlig del af hverdagen, kan pludselig kræve mere energi eller føles utrygt.

Det kan for eksempel være:

  • Gentagne fald eller en stigende usikkerhed på trapper og ujævne underlag.
  • Tiltagende besvær med at komme op og ned fra badekar, seng eller lave møbler.
  • Problemer med at nå de øverste køkkenskabe eller håndtere tunge gryder og andre køkkenredskaber.
  • Vanskeligheder ved at passe have, indkørsel eller fortov, så det bliver svært eller ligefrem usikkert at holde boligen ved lige.

Et enkelt tegn behøver ikke betyde, at det er tid til at flytte. Men når flere af disse udfordringer opstår samtidig eller bliver mere udtalte over tid, kan det være et tegn på, at boligen ikke længere passer til den ældres fysiske formåen og behov.

Praktiske tegn på, at det er tid at en ældre skal flytte

Ud over de fysiske forandringer viser der sig ofte små ændringer i hverdagen. Hver for sig kan de virke ubetydelige, men tilsammen kan de være tegn på, at det er blevet sværere at få hverdagen til at hænge sammen.

Det kan for eksempel være:

  • Regninger, der bliver liggende ubetalte, eller post, der hober sig op.
  • Medicin, der glemmes eller ikke tages som ordineret.
  • Tiltagende rod eller manglende overskud til rengøring, selv om hjemmet tidligere har været velholdt.
  • Et køleskab med udløbne madvarer eller meget få friske fødevarer.
  • Kalenderaftaler bliver glemt, eller tider hos læge, tandlæge eller frisør bliver overset. 

Disse forandringer handler sjældent om manglende vilje eller interesse. De er oftere et tegn på, at de mange små opgaver i hverdagen er blevet sværere at overskue og holde styr på alene.

Sociale og følelsesmæssige tegn på, at det er tid til at en ældre skal flytte

Når hverdagen bliver mindre aktiv, kan huset også begynde at føles mere tomt. Det er ikke altid de fysiske udfordringer, der fylder mest – for mange er ensomhed og utryghed mindst lige så afgørende for, om det er tid til at overveje en anden bolig.

Hold især øje med, om den ældre:

  • Får færre besøg af naboer, venner eller familie – eller selv trækker sig fra sociale aktiviteter.
  • Giver udtryk for ensomhed eller fortæller ofte, hvor stille der er derhjemme.
  • Bliver mere utryg ved at være alene, især om aftenen eller om natten.
  • Mister lysten til aktiviteter, som tidligere gav glæde, struktur og mening i hverdagen.
  • Den ældre siger oftere nej til invitationer eller aktiviteter, fordi det føles uoverskueligt at komme afsted. 

Når hverdagen bliver mere stille, kan selv et hjem, man har været glad for i mange år, begynde at føles ensomt. Det er ikke boligen i sig selv, men den måde, den passer til hverdagen på, der er afgørende. 

Tegn hos de pårørende: Når bekymringen flytter ind hos familien kan det kan være tid til at en ældre skal flytte

Ofte er det ikke den ældre selv, der først mærker, at noget har ændret sig. Det er de pårørende. Bekymringen sniger sig stille ind og bliver efterhånden en fast del af hverdagen.

Måske kan I genkende noget af dette:

  • I ringer oftere “bare for at høre, hvordan det går”.
  • I kører forbi “lige for en sikkerheds skyld” eller finder en undskyldning for at kigge ind.
  • I bliver urolige, når telefonen ringer på et usædvanligt tidspunkt.
  • I har flere gange talt sammen i familien om, om den nuværende bolig stadig er den rigtige – men samtalen er ikke kommet videre.
  • I oplever, at I bruger mere og mere tid på at hjælpe med praktiske ting, som tidligere klarede sig selv. 

Hvis det lyder bekendt, er det ofte et tegn på, at situationen allerede har ændret sig. Selvom den ældre måske endnu ikke selv har sat ord på det, er jeres bekymring værd at tage alvorligt.

Hvad gør I, når I begynder at genkende tegnene på at det er tid for at en ældre skal flytte

At lægge mærke til tegnene er én ting. At handle på dem kan være langt sværere – især når beslutningen også er følelsesmæssig. Heldigvis behøver I ikke løse det hele på én gang. Små skridt kan gøre processen mere overskuelig.

Her er et godt sted at begynde:

  • Tag samtalen i god tid. Jo tidligere I taler om mulighederne, desto større er chancen for, at den ældre selv kan være med til at træffe beslutningerne.
  • Undersøg mulighederne. Sæt jer ind i de forskellige boligtyper, ventelister og kommunens tilbud, så I ved, hvilke muligheder der findes, hvis behovet opstår.
  • Fordel opgaverne. En flytning indebærer mange praktiske og administrative opgaver. Del ansvaret i familien, så det ikke hviler på én person alene.
  • Bed om hjælp, når det giver mening. Det er helt i orden at få hjælp til planlægning, koordinering, de praktiske opgaver eller de svære samtaler. Det vigtigste er, at I ikke står alene med det hele.

Sådan kan Lenore’s Assistance hjælpe, når det er tid for en ældre skal flytte

Hvis I genkender flere af tegnene ovenfor, men er usikre på, hvordan I kommer videre, er I langt fra de eneste. Mange familier oplever, at det kan være svært at vide, hvor man skal begynde.

Hos Lenore’s Assistance hjælper jeg med at skabe ro og overblik gennem hele processen – fra de første overvejelser og samtaler til planlægning, koordinering, selve flytningen og den første tid i den nye bolig.

Med min baggrund som social- og sundhedsassistent og mange års erfaring med administration kan jeg både støtte den ældre og de pårørende, så I ikke står alene med de mange praktiske, administrative og følelsesmæssige opgaver, som ofte følger med en flytning.

Målet er at skabe ro og overblik, så den ældre får en tryg overgang, og familien ikke står alene med de mange opgaver og svære beslutninger undervejs. 

I kan læse mere om mig og min baggrund her:

Mød Siff

Og se de konkrete ydelser, jeg tilbyder, her:

Priser og ydelser

Har I brug for det fulde overblik over selve flytteprocessen, har vi samlet det i vores store guide til flyttehjælp til ældre.

Den store guide til flyttehjælp til ældre

Følg mig på Facebook

Praktisk støtte til administrative opgaver
Siff Lenore Stütz

Skal vi tage en snak?

Jeg ved, at der kan være mange spørgsmål, der trænger sig på – måske føler du dig usikker på, hvor du skal starte, eller hvordan du kommer videre. Book en tid i min kalender, så vi kan tage en uforpligtende samtale og finde klarhed sammen. Uanset hvad du står med, er jeg her for at hjælpe

Du er velkommen til at booke en samtale i min kalender. Du vil blive ringet op på den angivne dato og tidspunkt.

Konklusion: De små tegn er værd at lytte til 

De fleste familier oplever ikke ét afgørende øjeblik, hvor beslutningen om at flytte bliver truffet. Det er ofte de mange små tegn – fysiske, praktiske, sociale og følelsesmæssige – der tilsammen fortæller, at boligen ikke længere passer til den hverdag, den ældre lever.

Ved at tage bekymringen alvorligt og begynde samtalen i god tid får I bedre mulighed for at planlægge forløbet i fællesskab. Det giver ofte en tryggere overgang og flere valgmuligheder for både den ældre og familien.

Ofte stillede spørgsmål 

Hvad, hvis den ældre ikke selv mener, at det er tid til at flytte fra huset?

Det er en helt almindelig reaktion. Fortsæt samtalen i mindre bidder over tid frem for at presse på for en hurtig beslutning, og inddrag gerne en neutral tredjepart, hvis samtalen kører i ring.

Er der forskel på tegn hos ægtepar og hos enlige ældre?

Ja, enlige ældre viser ofte tegnene tidligere og tydeligere, fordi der ikke er en ægtefælle, som kan hjælpe med de praktiske opgaver eller opdage forandringerne i hverdagen.

Betyder ét enkelt tegn, at vi skal handle med det samme?

Ikke nødvendigvis. Et enkelt tegn kan være en forbigående udfordring, men flere tegn samtidig – eller tegn der forværres over tid – bør tages alvorligt.

Kan vi begynde at undersøge mulighederne, selv om vi ikke har besluttet os?

Ja. Faktisk oplever mange familier, at det giver større ro at undersøge boligmuligheder, ventelister og økonomi i god tid. Det er ikke det samme som at have besluttet, at flytningen skal ske nu – men det gør jer bedre forberedt, hvis behovet opstår.

Hvornår er det for sent at vente med en flytning?

Der findes ikke et entydigt svar. Men hvis der sker gentagne fald, den ældre ofte er utryg alene, eller familien oplever en stigende bekymring, er det en god idé at begynde at tale om mulighederne, før situationen bliver akut.

Skal vi klare flytningen selv?

Det afhænger af jeres situation. Nogle familier ønsker selv at stå for det meste og har kun brug for hjælp til enkelte opgaver. Andre har glæde af støtte gennem hele forløbet – fra planlægning og koordinering til selve flytningen og tiden efter.

Relaterede artikler